A11y.General.SkipToContent

Rikke Barker: Jeg glæder mig til Uggerhalne

8. maj 2023

En af de danske springryttere der skal ride Longines EEF Series Nations Cup hos Helgstrand Event, er Rikke Belinda Barker, og det er første gang, at hun skal ride ved stævnet.

De danske springryttere er i fuld gang med de sidste forberedelser til Longines EEF Series i Uggerhalne, og en af dem, der er i gang med at finpudse formen, er Rikke Belinda Barker, som er udtaget til at ride for det danske hold i holdkonkurrencen.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at være en del af holdet i Uggerhalne i går. Det er første gang, at jeg skal ride deroppe”, indleder Rikke Belinda Barker.

Med sig til stævnet vil Rikke tage flere heste, og den som hun skal ride Nations Cup på, er den 11-årige Tabalou PS, som hun har haft stor succes med.

”Jeg håber selvfølgelig, at jeg kan ride dobbelt nul for holdet, og ellers levere nogle gode runder med mine andre heste, i de andre klasser”, fortæller hun.

Det danske hold, som er sat af landstræner Bo K. Møller, tæller foruden Rikke, Andreas Schou, Lars Bak Andersen, Martin Dinesen Neergaard og Konstantin Deeken Künnemann.

Nations Cup-klassen afholdes fredag efter ved stævnet, som afholdes i slutningen af maj fra den 24.-28. maj 2023. Til start i Nations Cuppen kommer 11 nationer, hvoraf de seks konkurrere om point i EEF Series 2023.

Læs mere om det her