A11y.General.SkipToContent

Fantastisk springning her på førstedagen for Longines EEF Series Aalborg

18. maj 2022

Vi har glædet os til at byde ryttere, publikum og udstillere velkommen til årets første stævne på Helgstrand Academy, det internationale springstævne Longines EEF Series Aalborg, arrangeret af Helgstrand Event. Efter et vellykket dyrlægetjek i formiddags, lød startskuddet for den første klasse, hvor der allerede var højt tempo. Barren er sat for et endnu et fantastisk stævne på de naturskønne faciliteter ved Aalborg, Helgstrand Academy.

Sand girlpower i CSI2* Small Tour

CSI2* small tour var stærkt domineret af det kvindelige køn, og det var næsten også alene kvinder, der lagde sig i top-10. Der var fart over feltet blandt alle ekvipager, der mødte velforberedte til start. Men det var Anna-Mathilde Alsing Nielsen på Cocio Blue Højvang, der lagde sig i spidsen af det store felt på i alt 71 startende og vandt klassen i tiden 29,53 sekunder, stærkt efterfulgt af Kamilla Ladefoged Rasmussen på My Boy (Mylord Carthago/Sandro Boy), der hev nul-runden i land i tiden 30,82. På 3. pladsen har vi Olivia Munkberg på den 13-årige Carrelo ST (Caretino/Carolus I) i tiden 30,92 sekunder.

Se resultatet af klassen her: https://www.longinestiming.com/equestrian/2022/longines-eef-nations-cup-aalborg-uggerhalne/resultlist_108.html

Anna-Mathilde Alsing Nielsen på Cocio Blue Højvang

Arthur på Eldorado Semilly suveræn vinder af CSIU25 135 cm
Aftenen stod på CSIU25 135 cm, og her blev det franske Arthur Le Vot på den 8-årige hingst, Eldorado Semilly (Numero Uno/Diamant de Semilly ), der lagde sig suverænt i spidsen i tiden 61,95 sekunder og adskillige sekunder ned til nummer to. Anne Kristine Truelsen red sig ind på andenpladsen i tiden 66,03 med Cosma Shiva S efter Cornet's Stern/Achill-Libero, mens Astrid Svenstrup snuppede tredjepladsen på Bonaparte Z (Balou du Rouet / Lux Z) i tiden 68,73.

Se resultatet af klassen her: https://www.longinestiming.com/equestrian/2022/longines-eef-nations-cup-aalborg-uggerhalne/resultlist_114.html

Arthur Le Vot på den 8-årige hingst, Eldorado Semilly

Offentliggørelse af startrækkefølgen for fredagens Nations Cup

Kan det danske hold, som i 2021 bestod af Konstantin Deeken Künnemann, Emil Hallundbæk, Zascha Nygaard Andreasen og Andreas Schou med landstræner Bo K. Møller gentage sidste års succes og løbe med sejren her i Aalborg? Vi finder ud af det på fredag, hvor holdkonkurrencen, Nations Cup løber af stablen. Og nu er startrækkefølgen sat:

1. Sverige
2. Finland
3. Danmark
4. Polen
5. Belgien
6. Japan
7. Norge
8. Frankrig
9. Tyrkiet
10. Litauen

Har du ikke mulighed for at tage en tur til Uggerhalne, så husk, du kan se med live på Zibrasport, på nær Nations Cup, som livestreames af ClipMyHorse.

Men inden vi kommer så langt, kan vi i morgen glæde os til PAVO CSIO3* Medium Tour og KASK CSIO3* GP Big Tour Qualifier 145 cm. Foruden Kingsland CSI2* Small Tour 125 cm og Mustang Trailers CSIU25 140 cm. Så kig endelig forbi – alle dage er der gratis adgang. Du kan købe lækker mad på pladsen, og vores fantastiske udstillere byder inden for i deres hyggelige telte.

Se programmet her: https://helgstrandevent.dk/sport/program-springning-2022/