A11y.General.SkipToContent

Uggerhalne Sportsrideklub

USR – Uggerhalne Sportsrideklub

Uggerhalne Sportsrideklub (USR) har hjemme i lokalerne hos Helgstrand Academy, Grindstedvej 54. Uggerhalne, 9310 Vodskov, hvor de har lejet sig ind i de fantastiske faciliteter.

Klubben har en del medlemmer som består af både unge og ældre ryttere, begyndere som eliteryttere.

Klubben tilbyder både hold- og ene undervisning på alle niveauer i både spring og dressur. Derudover har klubben løbende forskellige aktiviteter for både store og små, lige fra ridelejr og ridemærkeundervisning til flere stævner om året fra D-stævner til store nationale stævner.

Lige præcis klubbens kompetencer og erfaring har stor betydning for Helgstrand Event, når vi afvikler de største stævner, såsom DM i dressur for senior, U25 og para dressur, samt den store EEF nationscup, som har deltagere fra hele Europa. 

Men også til de mindre nationale stævner spiller USR en stor rolle, mange af dem afvikler de helt selv, andre afvikles i samarbejde mellem Uggerhalne Sportsrideklub og Helgstrand Event.

Vi hos Helgstrand Event er enormt glade for samarbejdet med USR – et samarbejde som er til gavn for begge parter.

 

  • USR har 250 medlemmer
  • USR har haft elevskole på adressen Grindstedvej 54 i mere end 50 år
  • USR er en forening og drives af frivillige hænder
  • Helgstrand Academy har det daglige driftsansvar for opstaldede heste.
  • Uggerhalne Sportsrideklub forestår rideskoledriften på stedet, og råder over 17 ponyer og heste til dette
  • Rideklubben er medlem af Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts-Forbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds, reglement og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.
  • USR er certificeret under Dansk Rideforbund indenfor Sikkerhed, Elevskole, Bæredygtighed og som Lærested
  • USR er medlem af SIFA - Samvirkende Idræts-Foreninger i Aalborg